Videbæk Skytteforening af 1997
Navigation
Bliv Medlem

Vil du være medlem af skytteforeningen, kan du finde indmeldingsblanket her.

SPONSORER
Gratis prøveskydning - tilmelding på MOTIVU
 
Skoleskydning - Landsdelsfinale

Igen i år har Videbæk Skytteforening haft skoler med til skoleskydning.

I ugerne omkring efterårsferien har elever fra 5. klasser på Videbæk Kristne Friskole, Videbæk Skole og Herborg Friskole skudt indledende skydninger i foreningens lokaler.

Ud fra disse skydninger blev eleverne inddelt i hold af 4, og resultaterne blev sendt ind til DDS Vestjylland, for at indgå i konkurrencen mod andre skoler i landsdelen.

I alt 113 hold blev det til i det vestjyske. Ud af disse 113 hold gik 20 hold videre til landsdelsfinalen i Holstebro.

Vi havde 2 hold der kvalificerede sig hertil. Et hold fra Herborg Friskole, der blev nr. 10 i de indledende runder, og et hold fra Videbæk Skole, der blev nr. 13 i de indledende runder.

Lørdag d. 17. november var vi i Holstebro for at deltage i landsdelsfinalen, hvor spændingen holdt sig til det sidste.
Da begge holdene havde skudt, lå Videbæk Skole på en 1. plads og Herborg Friskole på en 4. plads.
Det holdt sig, helt til resultaterne fra de sidste skydehold kom på tavlen, hvor der desværre var et enkelt hold der var bedre skydende end Videbæk Skoles hold.

Da alle resultater var gjort op, endte Videbæk Skole med sølvmedaljer om halsen og Herborg Friskole på en flot 5. plads.

Det betyder at holdet fra Videbæk Skole går videre til landsfinalen i Vingsted, hvor der er mulighed for at vinde op til 8000,- til klassekassen.

Finalen foregår lørdag 24. november.

Skytten.dk kan du læse artikler og se TV-klip der er lavet ifm. skoleskydning

 

Anne Kaastrup, Emma Færge, Emil Færge, Martin Graversgaard

 Holdet fra Videbæk Skoles 5.a: Anne Kaastrup, Emma Færge, Emil Færge og Martin Graversgaard

 

 

 

 Frederik Kaasgaard, Christoffer Poulsen, René Sand Schumacher, Randi Høher-Thomsen

 Holdet fra Herborg Friskoles 5. klasse: Frederik Kaasgaard, Christoffer Poulsen, René Sand Schumacher og Randi Høher-Thomsen

Leif d. 17.11.2012
Udskriv