Videbæk Skytteforening af 1997
Navigation
Bliv Medlem

Vil du være medlem af skytteforeningen, kan du finde indmeldingsblanket her.

SPONSORER
Gratis prøveskydning - tilmelding på MOTIVU
 
VEDTÆGTER

Logo 300 px
Videbæk Skytteforening

Vedtægter

Således vedtaget på ordinær generalforsamling 01.07.2020

 

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Videbæk Skytteforening og har hjemsted i Videbæk i Ringkøbing-Skjern kommune.

 

§ 2. Organisation

Foreningen er en selvstændig juridisk person organiseret som en ideel forening, hvorved forstås en forening hvis virke er almennyttigt og hvor opnåelse af et økonomisk overskud ikke er et mål i sig selv.

Foreningen er medlem af Dansk Sportsskytteforbund (DSF) og af landsdelsforeningen DGI Vestjylland og er herigennem tilsluttet DGI.

 

§ 3. Formål

Foreningen har til formål at dyrke skydeaktivitet.

Ligeledes har foreningen til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen, herunder at øge interessen for skydning, samt fremme folkeoplysende aktiviteter.

 

§ 4. Medlemsforhold

Som aktivt medlem kan enhver der har interesse i foreningen og aktivt ønsker at være en del af foreningens idrætsaktiviteter, optages. Medlemmer, der ønsker at skyde med registreringspligtige våben, skal herudover vandelsgodkendes iht. ”Sikkerhedsbestemmelser for skydning”.

Som passivt medlem kan optages enhver der har interesse i foreningen, men ikke ønsker at udøve selve idrætsaktiviteten, optages.

Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen.

Æresmedlemmer kan udnævnes enstemmigt af bestyrelsen. Æresmedlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen med stemmeret og deltage i andre medlemsmøder.

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til dens formålsbestemmelse.

Skytter med eget våben, skal deltage i mindst 10 skydninger i sæsonen, for at opretholde våbenpåtegning. Skytten bør anvende alle de påtegnede våben mindst en gang pr. sæson.

Bestyrelsens flertal kan i særlige tilfælde dispensere.

 

§ 5. Indmeldelse

Indmeldelse sker ved henvendelse til foreningen med angivelse af navn, adresse og fødselsdato.

For medlemmer under 18 år skal indmeldelse accepteres af forældre eller værge.

Optagelse kan nægtes når særlige grunde taler herfor. Nægtelse af optagelse skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af førstkommende generalforsamling.

 

§ 6. Udmeldelse

Udmeldelse sker mundtligt, eller ved ikke at indbetale kontingent.

I forbindelse med udmeldelse skal de økonomiske mellemværender mellem medlemmet og foreningen afvikles.

 

§ 7. Kontingent

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.

 

§ 8. Udelukkelse eller eksklusion

Bestyrelsen kan beslutte at eksludere et medlem, der ikke opfylder sine forpligtelser, eller handler til skade for foreningen. Et medlem har krav på at blive hørt af bestyrelsen, inden denne træffer sin afgørelse.

Ydermere kan medlemmet gøre krav på at eksklusionssagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt på førstkommende generalforsamling. I den mellemliggende periode har denne indbringelse af spørgsmålet for generalforsamlingen ikke opsættende virkning.

En generalforsamlings beslutning om godkendelse af eksklusion kræver 2/3 majoritet.

 

§ 9. Bestyrelsen

Bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinier for foreningens drift, som ledelsen varetager i det daglige.

Bestyrelsen består af ledergruppen (formand,  økonomiformand, aktivitetsformand), formanden for riffeludvalget, formanden for pistoludvalget samt 2 suppleanter, der alle vælges på generalforsamlingen.

Formand,  økonomiformand, aktivitetsformand og 2 suppleanter vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Således at der i ulige år vælges en formand og en suppleant. Og i lige år vælges en økonomiformand og en aktivitetsformand, samt en suppleant.

Formændende for hhv. riffel- og pistoludvalget vælges hvert år.

Valgbare til bestyrelsen er ethvert aktivt medlem over 18 år og som har været medlem i mindst 3 mdr., og som kan godkendes af politiet.

Såfremt medlemmet ikke er tilstede, kræves tilsagn, mundtligt eller skriftligt fra medlemmet, før valg til bestyrelsen kan finde sted.

På generalforsamlingen vælges desuden revisor og revisorsuppleant. Revisor og revisorsuppleant er på valg hvert år.

§ 9.a: Bestyrelsen er ansvarlig for:

1. Det er bestyrelsens ansvar, at trænings- og konkurrenceskydninger på foreningens skydeanlæg gennemføres på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

2. At foreningen opbevarer våben og ammunition hensigtsmæssigt samt gennemfører våbenkontrol. Bestyrelsen er ansvarlig for at våbnene overholder sikkerhedsbestemmelserne. Derfor anbefales det at foreningen bruger en våbenkontrollant mindst en gang årlig, og denne kan henvises af Skydebaneforeningen Danmark.

3. At der føres nøjagtig kartotek over de våben der beror i foreningen og hos dennes medlemmer.

4. En ansvarlig omgang med ejendele der er udlånt af eller belånt ved DGI.

5. At indberetninger og skemaer udfyldes og indsendes til de fastsatte tidspunkter.

6. At der afholdes generalforsamling hvert år.

7. At ved ændring af vedtægterne fremsendes kopi af nye godkendte til DGI Vestjylland.

§9.b. Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet eller om fornødent tilbagekalde påtegningen overfor et medlem, der efter bestyrelsens skøn, af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.

§9.c. Transport af våben.

1. Vedr. transporttilladelse. Personen som denne er udstedt til skal kunne legitimere sig med billede, og alle transporterede våben skal påtegnes transporttilladelsen. Transporttilladelsen skal underskrives af et godkendt bestyrelsesmedlem.

2. Den som transporttilladelsen er udstedt til, skal være godkendt af politiet til at må transportere våben.

3. Våben skal altid transporteres i etui.

§9.d. Bestyrelsen skal godkendes af politiet på SKV-blanket.

Bestyrelsen bør afholde mindst 2 årlige møder, hhv. før generalforsamlingen og før indendørssæsonen starter.

 

§ 10. Ledelsen

Foreningens daglige drift varetages af 1 formand, 1 økonomiformand og 1 aktivitetsformand, der udgør ledergruppen. Ledergruppen fordeler opgaver og ansvar mellem sig.

Hvis der sker frafald i ledelsen, skal en af de 2 supplerende medlemmer træde ind.

  

§ 11. Underudvalg

Der skal oprettes aktivitetsudvalg til de forskellige aktiviteter. Ledergruppen tager initiativ til at nedsætte udvalgene, og har ret til at udpege medlemmer til disse udvalg.

Faste udvalg er: Riffeludvalg og pistoludvalg.

Udvalgene skal bestå af 2-5 personer.

Udvalgene er budget ansvarlige, men har ingen økonomisk kompetence, udover det af ledergruppen godkendte budget. Udvalgene har pligt til at holde ledelsen orienteret om arbejdet i udvalgene, samt ret og pligt til at deltage i møder med ledergruppen i henhold til forretningsordenen.

 Personer i ledergruppen kan ikke samtidig sidde som formand for et aktivitetsudvalg.

 

§ 12. Generalforsamlingen

Foreningens øverste myndighed er i alle henseender generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af 1. kvartal.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 14 dages varsel enten ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside, via mail eller opslag på et for medlemmerne tilgængeligt sted. Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer over 15 år. For medlemmer under 15 år, kan en forælder eller værge stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet ved afstemning, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet følger af vedtægterne.

Afstemninger skal ske skriftligt, såfremt blot ét af de tilstedeværende medlemmer ønsker det.

En rettidigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

 

§ 13. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/4 af foreningens aktive medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse, medmindre ordinær generalforsamling skal finde sted indenfor 6 uger efter begæringens modtagelse. Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Reglerne for ordinær generalforsamling finder i øvrigt anvendelse med de fornødne afvigelser.

 

§ 14. Dagsorden

Som minimum skal dagsorden for den ordinære generalforsamling omfatte følgende punkter:

1)      Valg af dirigent og referent

2)      Bestyrelsens beretning

3)      Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse

4)      Fremlæggelse og drøftelse af hovedlinjer for foreningens virksomhed det kommende år, samt af budget for det nye regnskabsår

5)      Fastsættelse af kontingent

6)      Behandling af indkomne forslag

7)      Valg af medlemmer til bestyrelsen

8)      Valg af suppleant

9)      Valg af revisor og revisorsuppleant

10)   Eventuelt

 

§ 15. Regnskab og formue

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af revisor og forsynet med påtegning og underskrift.

Den af generalforsamlingen valgte revisor kan til enhver tid forlange indsigt i foreningens regnskabsbilag og kassebeholdningen og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende.

Økonomiformanden/økonomiudvalg indkasserer foreningens indtægter og betaler de godkendte regninger. Fører regnskab over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri, og udarbejder foreningens årsregnskab. 

 

§ 16. Tegning og hæftelse

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og yderligere et medlem af ledelsen.

Ved salg og pantsætning af fast ejendom, samt optagelse af lån, tegnes foreningen dog af den samlede ledelse.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsesmedlemmerne nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser.

 

§ 17. Vedtægtsændringer

Til ændring af vedtægterne, herunder fusion med andre foreninger, kræves vedtagelse på generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer.

 

§ 18. Opløsning

Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på to på hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 majoritet af de afgivne gyldige stemmer. Der skal være mindst seks uger og højest otte uger mellem de to generalforsamlinger.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige formål i lokalområdet, en eventuel nettoformue, skal tilfalde.

Våben, ammunition og skydebaneudstyr afhændes til forening(er) og/eller udvalg under DGI Skydning og/eller Dansk Sportsskytte Forbund.

Generalforsamlingen udpeger 2 personer til at forestå afviklingen.